Fodboldskole 2026 - Dag 3

29. juli 2026
758854558_27256395207376856_5370497149378902481_n.jpg
Fodboldskole dag 3 ⚽️☀️🍦
Der er efterhånden blevet skabt masser af nye venskaber, grin og gode minder på årets fodboldskole, og dag 3 var ingen undtagelse. 🤩👏
Banerne summede af liv hele dagen, hvor børnene kastede sig ud i sjove øvelser, udfordringer og kampe. Der blev kæmpet om hver eneste bold, men der var samtidig plads til smil, highfives og god sportsånd. 💪⚽️
Midt på dagen ventede en ekstra lækker overraskelse i varmen, sponsorerede Nykredit / SparNord HJEM-IS, som trillede ind på anlægget. 🍦🥳 Det var et kæmpe hit hos både store og små, og isen gav ny energi til resten af dagens aktiviteter. Tusind tak til HJEM-IS for at gøre dagen lidt ekstra speciel! 🙌
En stor tak skal det også lyde til vores helt specielle køkkenhold, som nu frivilligt har lavet mad til skolens børn. Uden jer er der ingen fodboldskole, så tusind tak til jer!❤️
Nu er vi allerede halvvejs gennem en fantastisk uge, og det er en fornøjelse at opleve den store glæde, fællesskabet og lysten til at spille fodbold hos alle deltagerne. Vi glæder os til endnu en dag med masser af bold, sjov og gode oplevelser. Vi ses i morgen! ⚽️💙