Menu

Sport24 Aalborg City - SSB Cup 2019

Storvorde Sejlflod Boldklub inviterer til:

  

SPORT24 Aalborg City - SSB Cup 2019

  Søndag 15. september 2019

 

Vi afvikler stævnet for 5. gang, sidste år deltog 103 hold i stævnet.

Stævnet afvikles for rækkerne U5 til U10 piger og drenge. Vi forbeholder os mulighed for at lægge niveauer sammen, hvis tilmeldingerne tilsiger det. Stævnet afvikles på SSB's anlæg Tofthøjvej 45, 9280 Storvorde.

Stævnet afvikles som et breddestævne, med præmier til alle. Alle hold garanteres minimum 3 kampe, der kåres ingen vindere, og der er dermed ingen slutspilskampe. Kampene vil blive afviklet med lokale kampledere fra SSB. Stævnet afvikles efter DBU's anbefalinger, og som stævnearrangør, henstiller vi til at man på de deltagende hold anvender "HAK princippet", dvs. alle spillere spiller mindst halvdelen af kampen, så alle spillere får en god oplevelse af at være til stævne. Vi vil forsøge at lave præmieoverrækkelse løbende, som de deltagende hold afslutter stævnedeltagelsen.

Ved fremmøde bedes en repræsentant fra holdet melde sig til på stævnekotoret, som findes i teltet, som ligger umiddelbart ved siden af banerne, for registrering af fremmøde og aflevering af kontaktoplysniger for holdet under stævnet. På stævnedagen vil der være åbent i SSB's cafeteria, og salgsbod, hvor der kan købes forplejning.

Seneste tilmelding 30. august, via staevner.dk  Betaling som bankoverførsel til konto: 9128-4573444960, ved betaling angiv da, klub og række: eksempelvis; SSBU8P, (læs Storvorde Sejlflod Boldklub U8 piger). Tilmeld dit hold efter efterårsbetegnelsen. Eks: U7 forår, spiller U8 om efteråret.

Stævneledelsen vil arbejde på at offentliggøre et stævneprogram en uge inden stævnet, via et link som vil blive offentliggjort under fanebladet "Program" på staevner.dk, og på SSB's hjemmeside ssb-storvorde.dk Vi arbejder på at tilgængeligheden skal være tilrettet såvel smartphone/tablet som pc.

  

Vel Mødt

 

cup@ssb-storvorde.dk